World-Class Expertise. Training and Services.

News

Blog

fav.png

Exclusive Networks får ene-distribution af Gemalto’s person- & databeskyttelses-løsninger i Norden

Pressemeddelelse:

Exclusive Networks får ene-distribution af Gemalto’s person- & databeskyttelses-løsninger i Norden

Den digitale sikkerhedsvirksomhed Gemalto har valgt Exclusive Networks som ene-distributør af deres person- og databeskyttelses-løsninger i Norden. Aftalen træder i kraft fra begyndelsen af januar 2017 og skal fokusere på Gemalto’s SafeNet produkter, der omfatter styring af Identifikation kontrol, kryptering og krypteringsnøgler.

På grund af den voldsomme stigning i antallet af brud på datasikkerheden de seneste år samt EUs nye persondatalovgivning, som træder i kraft inden for de kommende 18 måneder, er der et stort behov for it-sikkerhed blandt virksomheder og organisation, som skal leve op til de nye krav. Den nye aftale mellem Exclusive Networks og Gemalto vil give nordiske virksomheder mulighed for at trække på de to virksomheders samlede viden og ekspertise inden for databeskyttelse og få hjælp til at overholde den nye persondatalov. Ifølge IDC forventes virksomheder og organisationer at investere over 12 mia. kroner1 i it-sikkerhed for at kunne imødekomme kravene i den nye lovgivning.

Exclusive Networks har arbejdet sammen med Gemalto i mere end ti år, og ser frem til at bygge videre på denne relation, når nordiske organisationer skal uddannes i at beskytte sig mod den risiko de står overfor.

Som en del af aftalen vil Exclusive Networks investere i at tilbyde ikke bare avanceret teknisk træning, som skal sikre, at både eget team og forhandlere er up-to-date med branchens udfordringer, og hvordan Gemalto’s løsninger kan hjælpe med at løse disse problemer, men også med salgs- og marketing-support.
Keith Hales, Nordics Regional Director for Gemalto, siger: “Med den store efterspørgsel fra de nordiske markeder er vi nødt til at udvide vores support- og distributør-investeringer, hvis vi ønsker vækst, og samtidig vil fortsætte vores arbejde med at uddanne virksomheder i, hvordan de bedst beskytter det, der betyder mest, nemlig deres data. Exclusive Networks’ proaktivitet, deres dygtige tekniske team og stærke relationer med forhandlerne gør dem til en attraktiv partner for os. Vi er overbeviste om, at samarbejdet med dem vil give os mange muligheder for at hjælpe virksomheder og organisationer med at nå deres mål for databeskyttelse i overensstemmelse med det de nye krav.”

Fredrik Armandt, Regional Director Nordic & Baltic hos Exclusive Networks, udtaler: “Vi er meget glade for at være blevet valgt som Gemalto’s ene-distributør i Norden. Vores erfaring har lært os, at et godt partnerskab baseret på ene-distribution er en fordel for alle parter, fordi det tillader os at foretage større investeringer og skabe ægte værdi for både vores partnere og leverandører. For at være i stand til at understøtte Gemalto’s vækstplaner fuldt ud, kræver det, at vi foretager store investeringer, hvilket vi vil gøre via vores tekniske team, samt vores salgs- og marketing team.”

1 IDC, Market Analysis Perspective: Worldwide Data Security, 2016 (September 2016)

Om Exclusive Networks
Exclusive Networks er en værditilførende distributør (VAD), der øger go-to-market-hastigheden og væksten for innovative cybersikkerheds-, netværks- og infrastrukturteknologier.
Ved at kombinere værdiskabende, teknisk ekspertviden med markedsføringssupport på hvert enkelt marked med den volumen og det omfang en global distributør har, kan forhandlere og partnere stole på, at Exclusive Networks vil skabe forretningsmuligheder og hjælpe dem med at skabe en omsætning i et evigt skiftende teknologilandskab.
Exclusive Networks udfordrer hele tiden de traditionelle VAD-modeller, redefinerer værdier og skaber fornyelse. Vi kalder det ’Disruptive Distribution’.
Exclusive Networks er en virksomhed i Exclusive Group Koncernen.

For yderligere oplysninger:
Fredrik Armandt
Regional Director Nordic and Baltic
Exclusive Networks Sweden AB
Svärdvägen 19
182 33 Danderyd
Mobil: +46 733 35 95 95
Office Phone: +46 8 400 255 00
fArmandt@exclusive-networks.com

Exclusive Networks får ene-distribution af Gemalto’s person- & databeskyttelses-løsninger i Norden