Amerikanske ExtraHop indgår samarbejde med ny dansk partner 

Den amerikanske it-sikkerhedsvirksomhed, ExtraHop, der har udviklet network detection and response-løsningen, Reveal(X), der er hurtigere og mere effektiv end andre lignende løsninger, indgår nu samarbejde med en ny dansk systempartner, LogSearch.

LogSearch er et relativt nyt og ubeskrevet blad på det danske marked for it-sikkerhed. Men med erfarne kræfter som blandt andet CEO Peder Bjerge, tidligere CapMon, GE Capital, Itectum med flere ved roret, er ExtraHop godt på vej ind på det danske marked for offentlige og større private virksomheder, som LogSearchs løsninger primært henvender sig til.

Samarbejdet trådte blev indledt i december måned og blev allerede dér beseglet på bedste vis, nemlig med indgåelsen af en SKI-aftale med Region Hovedstaden om monitorering af regionens røntgensystem, hvor ExtraHops NDR-løsning skulle anvendes. LogSearch er ansvarlig for monitorerings- og sikkerhedsdelen i aftalen, der er vundet i samarbejde med KMD.

“Vi har meget høje forventninger til samarbejdet,” siger Andreas Nordenadler, Regional Sales Manager for Norden og Baltikum. “Vi ved, at ExtraHops løsning opfylder et behov i markedet, som mange virksomheder og organisationer i dag efterspørger. I disse corona-tider hvor især mange sundhedsorganisationer er ekstra udsat for cyber-angreb, er der naturligvis ekstra fokus på overvågning og it-sikkerhed på dette område, og her kan ExtraHops løsning komme til at spille en afgørende rolle”.

“Det faktum, at en ny og relativ ukendt spiller som LogSearch er blevet valgt som samarbejdspartner af en stor spiller som ExtraHop, betragter jeg som et kæmpe skulderklap og et bevis på, at det, vi indtil videre har udrettet på det danske marked, har været godt arbejde og derfor er blevet bemærket. Jeg glæder mig virkelig meget til det fremtidige samarbejde med ExtraHop, blandt andet fordi jeg allerede på nuværende tidspunkt har oplevet en stor fleksibilitet og vilje til at hjælpe til med at designe løsninger, så vores kunder får de bedste resultater,” udtaler Peder Bjerge, CEO hos LogSearch.

ExtraHops danske distributør, Exclusive Networks Denmark A/S hilser også det nye samarbejde velkommen og ser frem til samarbejdet. “Jeg har på kort tid oplevet, hvordan Extrahops unikke teknologi, LogSearchs kundetilgang og vores egen værdiskabende go-to-market-strategi, har skabt store resultater. Dette glæder vi os til at bygge videre på,” udtaler Administrende direktør – Anders Nørregaard – Exclusive Networks.

Om ExtraHop

ExtraHop leverer cloud-native Network Detection and Response-løsninger til virksomheder og organisationer. ExtraHop har hovedkontorer i Seattle (global), London (EMEA) og Singapore (APAC) samt salgskontorer over hele verden. Virksomheden blev grundlagt i 2007 af Jesse Rothstein og Raja Mukerji og kom i 2017 på Gartners’ liste over mest visionære virksomheder. Læs mere på www.extrahop.com

 Om LogSearch A/S

LogSearch A/S leverer løsninger inden for overvågning og logning, sikkerhed og datahåndtering herunder GDPR, performance management og fejlfinding på alle niveauer fra endpoint til perimeter protection. LogSearch A/S arbejder tæt sammen med søsterselskabet IT-Attention om sikring af kundernes drift og sikkerhed. Virksomheden er stiftet i 2020 af Peder Bjerge, CEO, samt Claus Norrbohm og Lars Boelsmand, der begge er partnere i LogSearch. De har alle stor viden fra it-branchen og lang erfaring fra virksomheder som blandt andet Olicom, Multi-inform, NWorks, Sentia og Atea. Læs mere på www.Logsearch.dk

For yderligere information:

Peder Bjerge, CEO LogSearch, mail: pb@logsearch.dk, tlf. 6055 2716

 

Synne Eriksen, NiesKommunikation, mail: synne@nieskommunikation.dk, tlf. 51 94 74 27